Ved og på vand

Som start på vores 3 semester i idræt, skulle vi prøve os af med, at sejle i havkajak. Dette skete på Avnø, nær Vordingborg.

Dagen startede med et intromøde om hvem vi skulle sejle med og hvilke regler der fandtes på stedet. Efter gennemgang af området og reglerne gik vi til vandet for, at gøre os bekendt med hvad en havkajak er. Her blev vi delt op i to hold, så alle kunne blive udfordret på deres eget niveau.


Da vi endelig kom på vandet, gik der ikke længe før man have lært det basiske ved at sejle en havkajak. Selve sejlturen var underholdende og lærerigt, da vi både fik set hvordan man kommer tilbage i kajakken hvis man nu skulle falde i vandet og set en flok sæler svømme rundt. Vi fik at vide, at man ikke måtte sejle direkte mod sælerne da det ville skræmme dem og dette ville være en dårlig idé.

Efter en times sejlads, kom vi tilbage på land. Her fik vi til opgave, at skulle snakke om hvordan man kunne gøre hvis man selv var lærer med en hel klasse på tur. Hvilke faktorer kunne spille ind? Dette blev diskuteret i 4 mands grupper, og skulle laves på gåturen tilbage til startstedet.

Dagen endte med, at vi fik kage og kaffe, samt fødselsdags sang. God måde at slutte en spændende og hyggelig dag af på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar